• Forside
  • Produkter
  • Materialer
  • Om os
  • Da
  • /
  • En

Produkter

  • Køkken
  • Garderobe
  • Bad
  • Facebook
  • Instagram
  • Book et møde

Nærværende standardbestemmelser er gældende for samtlige aftaler med køkkensnedkeren, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Tilbud og ordrebekræftelse

Tilbud er bindende og prisen er fast i 14 dage fra tilbudsdato. Angivne priser er eksklusiv moms og udgifter til fragt/levering og opsætning/montage fremgår af tilbud.

Købers accept af tilbuddet er bindende og at betragte som en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen er samtidigt bekræftelse på at ordren kan sættes i produktion, hvorefter der ikke kan ske ændringer i ordren uden skriftlig aftale.

Køber opfordres til at sikre, at tilbud og ordrebekræftelse er i overensstemmelse med sine ønsker, herunder leveringstidspunkt og leveringssted. Faktura udstedes til tilbudsmodtager.

Leverancen

Leverancen som er aftalt i ordrebekræftelse leveres til købers adresse som angivet i tilbud. Er adressen beboet skal der være en person tilstede ved levering.

Der skal være adgang til en stor flyttebil til en afstand på 10-20m fra indgangsdøren og produkterne skal kunne leveres med sækkevogn uden brug af øvrige hjælpemidler, f.eks. lift. I modsat fald pålægges et omlæsningsgebyr, evt. omkostninger til hjælpemidler pålægges køber.

Køber skal anvise en plads til afsætning af leverancen, som er ryddet og tør. Alle adgangsveje skal være frie. Køber sørger inden levering for fornøden afdækning af gulve, trapper og øvrige adgangsveje i boligen. Er der særlige forhold omkring levering skal dette aftales på forhånd med køkkensnedkeren, således levering kan foretages uden risiko for skader på elementer, bordplade, hvidevarer, armatur og boligen. Kan levering ikke finde sted jf. ovennævnte betingelser, eller udsættes levering og montage af køber, pålægges køber alle ekstraomkostninger i forbindelse med leveringen f.eks. til opbevaring, yderligere transport m.v.

Risikoen for leverancen, herunder forsikringsansvar, overgår til køber, når leverancen er leveret på den aftalte leveringsadresse. Ved evt. levering til alternativ adresse betragtes ordren som leveret. Ved evt. udsættelse kan opsætning/montage ikke påregnes udført umiddelbart efter levering. Evt. udsættelse af leverance/montage berettiger ikke til udsættelse af betaling for ordren. Forsinket levering/montage eller fejllevering giver ikke køber ret til hel eller delvis at annullere ordren. I forbindelse med levering og montage tages forbehold for lockout, strejke, leverandørforsinkelse og anden force majeure. Der kan ikke fra købers side gøres erstatningskrav gældende af nogen art i sådanne tilfælde.

Betaling og ejendomsforbehold

De aftalte betalingsbetingelser fremgår af tilbud/ordrebekræftelsen. Er der aftalt dellevering er hver enkelt leverance forfalden til betaling ved hver
dellevering. Der kan ikke ske tilbageholdelse eller modregning i købesummen begrundet med modkrav, der ikke er skriftligt er godkendt af leverandør eller Køkkensnedkeren. Ved forsinket betaling forrentes det skyldige beløb i henhold til rentelovens bestemmelser.

Køkkensnedkeren beregner gebyr i forbindelse med fremsendelse af betalingsrykker til køber ved manglende betaling. Køkkensnedkeren er berettiget til at tilbageholde leverancer, såfremt forfaldne beløb ikke er betalt, og forbeholder sig ret til inden levering at få sikkerhed for købesummen i form af bankgaranti, transport eller anden sikkerhed godkendt af køkkensnedkeren. køkkensnedkeren har ejendomsretten (ejendomsforbehold) til det solgte, herunder leverede indtil fuld og endelig betaling, inkl. evt. påløbne renter, har fundet sted.

Garanti og reklamation

Køkkensnedkeren har afhjælpnings-, opsætnings- og leveringsret. Afhjælpning af fejl og mangler sker i henhold til Købelovens regler.

Køkkensnedkeren yder 3 års garanti på bevægelige metaldele, så som hængsler, skuffeskinner, beslag, trådvarer, udtræk og karruseller. Garantien omfatter ikke affaldssystemer, blandingsbatterier o.l. Der gives 2 års garanti på motorer til elskuffer og micro vip beslag med gaspatroner.
Forhold der skyldes forkert montage, unormal brug og slitage er ikke omfattet af garantien. Garantien dækker kun ved fremvisning af dateret garantibevis og er gældende så længe produktet er i brug og funktionsdygtigt på den adresse, som fremgår af garantibeviset.

Træ og andre naturmaterialer er unikke og farvenuancer og strukturer kan derfor være forskellige. Fugtighed, frost, lys og varme påvirker naturmaterialerne. Massive træbordplader skal opbevares tørt, liggende og være understøttet.

Eventuelle reklamationer der udspringer af manglende agtpågivenhed overfor disse forhold accepteres ikke. Straks efter modtagelsen er køber forpligtet til at undersøge produkter og færdiggørelsen af opsætningen/montagen. Er der en mangel ved ordren, har køber reklamationsret i henhold til Købeloven. Køber er forpligtet til at gøre køkkensnedkeren opmærksom på eventuelle fejl og mangler. Ved synlige fejl og mangler skal køber reklamere senest 8 dage efter modtagelsen og inden produktet monteres/opsættes. Undlader køber at reklamere i overensstemmelse hermed har køber afskåret sig fra at påberåbe sig manglen.

Returbestemmelser

Det er ikke muligt at returnere elementer og bordplader da disse er særligt forarbejdet til købers ønske. Efter forudgående aftale er det muligt at returnere lagerførte standardvarer såsom udvendige greb, halogenspots og blandingsbatterier, forudsat at varen er ubeskadiget og i original emballage. Returvarer krediteres med 50 %.

Montagearbejde (opsætning)

Er der aftalt opsætning/montage er det en forudsætning at rummet i boligen er gjort klar til opsætningen, dvs. gulve, vægge og lofter er klargjorte og egnet til opsætning. Der må ikke være sket ændringer af målene i rummet, som er noteret af køkkensnedkeren ved opmåling forud for tilbudsgivning. Alle faste installationer, herunder afløb, vand, aftræk og el skal være gjor klare til brug og tilslutning inden tidspunkt for opsætningen og være lovlige. Opsætning/montage omfatter ikke efterbehandling i rummet såsom maling, fliser, opsætning af lys og armaturer og lign. Tilslutning af hvidevarer, vand og afløb skal foretages af egen autoriseret el-/vvsinstallatør.

Såfremt manglende klargøring af rummet/bygningen medfører ekstraarbejder eller ekstra kørsel forbeholder køkkensnedkeren sig ret til at opkræve rimelige ekstraomkostninger herfor. Bygningsarbejder, herunder el, maling og vvs der er aftalt direkte med entreprenør eller håndværker er køkkensnedkeren uvedkommende.

Sikkerhed og garantiordning

Køkkensnedkeren er medlem af Køkken Anke Foreningen KAF og Køkken Garantiforeningen. Uoverensstemmelser vedrørende leverancer kan indbringes for KAF, Kejsergade 2, 1155 København K. (www.koekkenanke.dk)

Køkkensnedkeren er ikke ansvarlig for tabt arbejdsfortjeneste, driftstab eller andet indirekte tab i forbindelse med levering, opsætning eller evt. reklamationer.

Værneting og produktansvar

Køkkensnedkerens hjemsted er værneting for enhver tvist som måtte udspringe af nærværende aftale. Køkkensnedkeren fraskriver sig ethvert produktansvar, der ikke følger af de præceptive regler i produktansvarsloven, herunder driftstab eller noget som helst andet tab.

Instagram

Introducing a breathtaking Japandi style kitchen t Introducing a breathtaking Japandi style kitchen that seamlessly blends the tranquility of Japanese aesthetics with the simplicity of Scandinavian design. Crafted with our commitment to sustainability in mind, the cabinets are made from responsibly sourced FSC-certified oak. The oak’s natural grain is on full display, adding warmth and character to the space while the clean lines and minimalist hardware embodying the essence of Japandi design.
The centerpiece of this culinary haven is the expansive island, made from pristine marble. This versatile island serves as both a functional workspace and an inviting bar area, creating a seamless transition from cooking to entertaining.
The fusion of the two designs has given a harmonious space that seamlessly balances form and function. In Collaboration with @lassefragtrup
Discover the epitome of sophistication in this met Discover the epitome of sophistication in this meticulously crafted bedroom, where every detail has been thoughtfully considered. A perfect blend of style and functionality.
Step into a realm of opulence and sophistication w Step into a realm of opulence and sophistication with our exquisite kitchen masterpiece, where the timeless beauty of light oak meets the sleek allure of pure steel. The FSC-certified oak brings the warmth and grounding presence of tradition, while the island introduces a bold, avant-garde element that demands attention with the bespoken stools. Together they create a harmonious blend.
We're proud to announce that we've finalized the d We're proud to announce that we've finalized the design for our new showroom, blending Japanese Nordic aesthetics with warm colors, all masterfully crafted by @lassefragtrup. Stay tuned for the launch!
A warm and inviting brown wood kitchen features ri A warm and inviting brown wood kitchen features rich, earthy tones that create a cozy atmosphere. The dark cabinetry is crafted from FSC certified wood, complemented by gaggenau exceptionel minimalistic ovens. The countertops are made of a warm-toned messing, which is providing both durability and a natural feel. The kitchen features a central island that serves a dual purpose: it provides prep space while also serving as a gathering spot for family and friends - Which are one of our core values, where design meets functionality. 

#svanemærket #fsccertified #kitchen #køkken #kitchendesign #kitcheninspiration
Følg os på instagram
Køkkensnedkeren
Trommesalen 2, 1614 København K
Mail info@kokkensnedkeren.dk
Telefon: +45 70272910
Åbningstider i showroom
mandag–fredag: 09:30–17:00
lørdag: 10:00–14:00

Køkkensnedkeren

følg os

Facebook
instagram
Privatlivspolitik
Handelsbetingelser
Job
Priser
© Køkkensnedkeren 2025

    Book et møde

    For at vi kan starte et projekt op med Jer, kan I udfylde denne formular samt vedhæfte en plantegning eller håndtegning af rummet med følgende oplysninger og gerne et billede af rummet.

    • Mål på alle vægge og små indhak
    • Mål på vinduer (højde og bredde)
    • Mål på døre inkl. dørkarme (højde og bredde)
    • Loftshøjde
    Upload plantegninger og billeder:
    Kære
     
    .
    Mange tak for din interesse.
    Vi har nu modtaget din henvendelse, og en af vores konsulenter vil vende tilbage til dig inden for 7 arbejdsdage.
    Køkkensnedkeren siger tak
    Vi glæder os til at se Jer!